Follow me:

Eneste sne dag

Aftagende måne

Vi har ikke haft sne i vores lokalområde denne vinter. Ganske få gange har det sneet og først i dag blev den liggende længe nok til at vi kunne nå at lege ude. Desværre var det ikke kælkesne, så turen måtte gå til legepladsen. Her fik de to små rig lejlighed til at undersøge det.

Sne dag på legepladsen

Klara har ikke så meget erfaring med sne og til at starte med var hun ikke så entusiastisk. Det var jo koldt og vådt. Men efter lidt tid i legehuset, blev hun nogenlunde fortrolig med det.

Sne dag på legepladsen

Jeg fik mulighed for at øve mig med mit gamle, trofaste Canon EOS 400D. Det er bestemt ikke det nyeste på markedet, men det fungerer fint for nu.

Sne dag på legepladsenSne dag på legepladsen

Huerne

Begge piger har hjemmestrikkede huer på – Klaras pixiehue var den der fik mig igang med at strikke igen. Jeg havde længe kigget (misundeligt) på sådanne huer, men var simpelthen for nærig til at betale 200-400 for en. Så jeg fandt en opskrift på nettet, bestilte garnet hjem fra rito.dk og prøvede mig frem. Den er strikket i Hjertegarn Extrafine Merino 120 i farven 3810. Senere strikkede jeg yderligere 3 til blandt andet to af mine nevøer og én på bestilling, alle sammen i merino.

Siris hue er strikket i Pernilla fra Filcolana og mønstret er fra Purl Soho. Hun bestilte den i netop den farve, “samme farve som Twilight Sparkle, mor!” Netop My Little Pony er meget vigtig for hende lige for tiden, så det kunne selvfølgelig ikke være anderledes. Jeg har en “halse-dalse” (snyde sweater) på pindende lige nu, i farven “Pinky Pie”.

Du kan altid sne mine tidligere og igangværende strikkeprojekter på Ravelry.

Next Post

Maybe you'd like to read

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.